Indretning af seniorboliger, ældreboliger, handicapboliger og plejeboliger handler bl.a. om at fjerne dørtrin mellem boligens rum så gangbesværede lettere kan komme rundt, opsætte ramper så der er ubesværet adgang for rollator, stok eller kørestol, montere gelænder op og ned ad trapper, så der er noget at holde fast i og montere greb ved døre og på badeværelser.
Hos Johan Christensen & Søn har vi de seneste 10 år indrettet hundredvis af seniorbiliger og ældreboliger og gjort boligerne mere velegnede til seniorer og ældre borgere, som oplever gangbesvær i hverdagen. Vi har fjernet massevis af dørtrin, så det er nemmere at komme rundt med enten rollator, i kørestol, med stok eller med krykker. Vi ved, hvad der skal til, så overgangen fra dørtrin til glidende overgang er pæn, holdbar og ordentlig, og mange vælger at få fjernet dørtrinnet helt frem for at lægge aluramper hen over det eksisterende dørtrin. Vi har sat hundredvis af greb op på badeværelser ved toilet og bad, ved hoveddøre og andre steder i boligen, hvor beboeren har brug for noget at holde fast i. Vi snedkererer også ramper til kørestolsbrugere både inde og ude, så boligens adgangsforhold bliver handicapvenlige, hvad enten det er for en kort periode eller i længere tid.
Ved udflytning af bolig, som er tilpasset ældre eller handicap hjælper vi også med reetablere dørtrin, fjerne ramper og greb og i det hele taget få boligen tilbage i dens oprindelige stand.
Du kan blive visiteret af din kommune til at få hjælp til seniorindretning af din bolig. Sig til din visitator, at du gerne vil have Johan Christensen & Søn til at udføre din seniorindretning. Vi har et fast team, som samarbejder med mange kommuner i Københavnsområdet og Nordsjælland om seniorindretning, og vi kan også hjælpe dig.
Brug formularen nedenfor til at skrive til os eller send en email til firma@jocs.dk. Vi svarer på alle henvendelser og glæder os til at høre fra dig.